Voksen (+20 år)

Kæreste skønne menneske

Oplever du frustrationer og måske endda afmagt over manglende balance, ro og overskud i dit liv?

Kan du genkende dig selv i ét eller flere af følgende udsagn?

  • Hverdagen er travl, stressende og svær at få til at gå op i en højere enhed med job eller studier, familie, huslige pligter og projekter, fritidsaktiviteter, og tid til bare at slappe af
  • Hvor meget du end knokler, slår døgnets timer ikke til; opgaver og pligter hober sig op og starter forfra
  • Det er svært at finde balancen mellem ”at yde og at nyde”
  • Det er svært at finde tid til sig selv uden at føle, at det går ud over andre
  • Det er en kæmpe udfordring at balancere de forskellige roller som fx forælder, ægtefælle/partner, ansat eller selvstændig, ven/veninde osv. (”Slår jeg til i alle roller?”)
  • Tankerne kværner på højtryk, og det kan være svært at træffe valg og beslutninger
  • Du er ofte træt, trist og modløs? Eller måske irritabel, kortluntet og skælder ud?
  • Måske bebrejder du dig selv for at føle, tænke eller handle, som du gør?
  • Måske sætter du grundlæggende spørgsmålstegn ved dit eget værd?

Og synes du, at det virker uoverkommeligt selv at gøre noget ved det i en hverdag, hvor den ene dag… uge… måned… bare tager den anden?


Jeg kan hjælpe dig

Ovenstående udfordringer, tanker og følelser er velkendte og hyppige hos mange mennesker inklusive mig selv. Vi er alle bare mennesker, og vi vil igen og igen møde vaner og mønstre i måder at tænke, føle og handle på.

Nogle ydre omstændigheder kan vi ændre på – andre kan vi ikke. Men vi kan starte med at arbejde med de fortællinger og grundlæggende overbevisninger om os selv og vores omverden, vi har med os som følgesvende her i livet. Og vi kan tage handling – skridt for skridt – hen imod en anden måde at tænke og handle på. Et arbejde, der kan være hårdt, smertefuldt og føles uendeligt, men som også kan være spændende, smukt og dybt transformerende. Jeg ved det, for jeg har gået og går fortsat på den vej…

Hos mig får du hjælp til at se, mærke og forstå dig selv såvel som brugbare redskaber, der kan hjælpe dig i din fortløbende udvikling hen imod den version af dig, som du meget hellere vil være, og hen imod det liv, du drømmer om. Et liv med:

  • Mere glæde, ro og overskud i hverdagen
  • Balance mellem pligter og fornøjelse
  • En højere grad af selvrespekt og selvkærlighed
  • Balance mellem krop, psyke og sjæl
  • En følelse af frihed – frihed til at vælge
  • En følelse af mere tid til det, der giver dig glæde og energi
  • Mod, styrke og handlekraft til at opretholde alt dette

Det er mit kald at bidrage til menneskers udvikling og transformation i denne proces. Jeg glæder mig til at være din guide på din rejse.